Mig og Joanas meget lyserøde og hvide værelse
I dag er det min 2. dag her og jeg kan allerede mærke, at det er nemmere at snakke engelsk. – selvom det nu stadig er ret svært! Siden jeg kom, har jeg brugt meget af min tid på at sove. Jeg sov nærmest det samme sekund, jeg rørte sengen. Jetlag er en forfærdelig ting. Men da jeg ankom i går kørte mig og Margaret først hjem med mine ting, og jeg fik hilst på alle hendes katte (kan stadig overhovedet ikke kende forskel på dem! – og der går nok også lidt tid, inden vi bliver ”buddies”, for katte er jo ikke just mit favoritdyr!) Men efter det tog hun mig med ned og spise på den lokale mexicanske restaurant, which is really really good! Men allerede der mærkede jeg forskellen på DK og USA; For ikke at være aaalt for usund, ville jeg bestille et glas vand, men da jeg havde sagt det, kiggede tjeneren bare mærkeligt på mig, som om han aldrig havde serveret et glas vand før – og jeg kan godt sige jer, det var faktisk også meget meget dumt at bestille, for the food was very very spicy! , og så ville et glas cola nok have været lidt smartere!
Efter det gav Margaret mig en tur ”round the neighbourhood” (i bil selvfølgelig!), som jo efter hendes mening ikke er særlig stort! For der er jo ikke mindre end 4 elementary schools (skoler for mindre børn), som alle er ligeså store, hvis ikke større end Engesvang skole, og en kæmpe High School, hvor jeg uden tvivl kommer til at fare vild mange mange gange! Men må nu sige at alle skolerne så ekstremt nye og moderne ud – glæder mig til at se Flushing High indeni. Der skal vi hen i morgen for at vælge klasser osv.
Da jeg vågnede i dag, var Margaret taget på arbejde, men hun havde sat morgenmad frem til mig – og der snakker vi sgu morgenmad!!! Flere forskellige slags bagels, muffins, alverdens pålæg, jeg ikke havde nogen ide om, hvad var – så jeg holdte mig til cereal og melon. Lige nu er det bare mig og kattene der er hjemme, og faktisk ville jeg ha’ været ude og løbe en tur, men jeg har ingen ide om, hvor dælen jeg skulle løbe hen, siden der ikke er fortove på halvdelen af vejene, og jeg virkelig, virkelig ikke kan finde rundt! Så håber mig Joana kan udforske nabolaget lidt i morgen.
Men kan godt sige jer, alt er bare oversize overhere! Det er så vildt – vejene er ekstremt brede, min seng (selvom det er en køjeseng) og bredere end min egen derhjemme, supermarkederne er gigantiske, skolerne, lufthavnene var ligesom noget jeg aldrig havde set før (hvis der ikke havde været nogen til at hjælpe mig rundt i DC og Chicago, var jeg aldrig nået frem) … selv kattene er sgu enorme! – kan ikke helt finde ud af om det er overvægt eller bare en kæmpe-katte-race!
Der er så meget jeg gerne vil fortælle, men det er så svært lige at komme i tanke om, når man skal til at skrive det! Jeg savner jer derhjemme rigtig meget, og det er først nu, når jeg er her, at det er gået op for mig, at jeg skal være her i næsten et år uden jer. – kind of rough! Men i aften kommer Joana (den tyske pige, der også skal bo her), og det glæder jeg mig enormt meget til. Det bliver rart ikke at være helt så alene, som jeg har følt mig indtil videre.
Her de første dage har Margaret ikke rigtig planlagt noget for os, men som sagt venter skolen i morgen og på lørdag skal vi på ”picnic” sammen med nogle andre udvekslingsstudenter her i området. Og det glæder jeg mig helt vildt til, så mine tanker kan blive distraheret lidt fra jer derhjemme.
XOXO
Hi everybody
Så er jeg endelig herovre! – og jeg har det super. Flyveturen herover har føltes som om den tog flere dage, fordi der skete så meget. Ikke fordi den var kedelig, for det var den bestemt ikke! – havde en super tur, men hold op, hvor gad jeg bare ikke flyve mere til sidst!
Så er jeg endelig herovre! – og jeg har det super. Flyveturen herover har føltes som om den tog flere dage, fordi der skete så meget. Ikke fordi den var kedelig, for det var den bestemt ikke! – havde en super tur, men hold op, hvor gad jeg bare ikke flyve mere til sidst!
I dag er det min 2. dag her og jeg kan allerede mærke, at det er nemmere at snakke engelsk. – selvom det nu stadig er ret svært! Siden jeg kom, har jeg brugt meget af min tid på at sove. Jeg sov nærmest det samme sekund, jeg rørte sengen. Jetlag er en forfærdelig ting. Men da jeg ankom i går kørte mig og Margaret først hjem med mine ting, og jeg fik hilst på alle hendes katte (kan stadig overhovedet ikke kende forskel på dem! – og der går nok også lidt tid, inden vi bliver ”buddies”, for katte er jo ikke just mit favoritdyr!) Men efter det tog hun mig med ned og spise på den lokale mexicanske restaurant, which is really really good! Men allerede der mærkede jeg forskellen på DK og USA; For ikke at være aaalt for usund, ville jeg bestille et glas vand, men da jeg havde sagt det, kiggede tjeneren bare mærkeligt på mig, som om han aldrig havde serveret et glas vand før – og jeg kan godt sige jer, det var faktisk også meget meget dumt at bestille, for the food was very very spicy! , og så ville et glas cola nok have været lidt smartere!
Efter det gav Margaret mig en tur ”round the neighbourhood” (i bil selvfølgelig!), som jo efter hendes mening ikke er særlig stort! For der er jo ikke mindre end 4 elementary schools (skoler for mindre børn), som alle er ligeså store, hvis ikke større end Engesvang skole, og en kæmpe High School, hvor jeg uden tvivl kommer til at fare vild mange mange gange! Men må nu sige at alle skolerne så ekstremt nye og moderne ud – glæder mig til at se Flushing High indeni. Der skal vi hen i morgen for at vælge klasser osv.
Da jeg vågnede i dag, var Margaret taget på arbejde, men hun havde sat morgenmad frem til mig – og der snakker vi sgu morgenmad!!! Flere forskellige slags bagels, muffins, alverdens pålæg, jeg ikke havde nogen ide om, hvad var – så jeg holdte mig til cereal og melon. Lige nu er det bare mig og kattene der er hjemme, og faktisk ville jeg ha’ været ude og løbe en tur, men jeg har ingen ide om, hvor dælen jeg skulle løbe hen, siden der ikke er fortove på halvdelen af vejene, og jeg virkelig, virkelig ikke kan finde rundt! Så håber mig Joana kan udforske nabolaget lidt i morgen.
Men kan godt sige jer, alt er bare oversize overhere! Det er så vildt – vejene er ekstremt brede, min seng (selvom det er en køjeseng) og bredere end min egen derhjemme, supermarkederne er gigantiske, skolerne, lufthavnene var ligesom noget jeg aldrig havde set før (hvis der ikke havde været nogen til at hjælpe mig rundt i DC og Chicago, var jeg aldrig nået frem) … selv kattene er sgu enorme! – kan ikke helt finde ud af om det er overvægt eller bare en kæmpe-katte-race!
Der er så meget jeg gerne vil fortælle, men det er så svært lige at komme i tanke om, når man skal til at skrive det! Jeg savner jer derhjemme rigtig meget, og det er først nu, når jeg er her, at det er gået op for mig, at jeg skal være her i næsten et år uden jer. – kind of rough! Men i aften kommer Joana (den tyske pige, der også skal bo her), og det glæder jeg mig enormt meget til. Det bliver rart ikke at være helt så alene, som jeg har følt mig indtil videre.
Her de første dage har Margaret ikke rigtig planlagt noget for os, men som sagt venter skolen i morgen og på lørdag skal vi på ”picnic” sammen med nogle andre udvekslingsstudenter her i området. Og det glæder jeg mig helt vildt til, så mine tanker kan blive distraheret lidt fra jer derhjemme.
XOXO
Ingen kommentarer:
Send en kommentar